Klimasikring når det er bedst
Se løsninger på, hvordan vi kan klimasikre vores udløb mod de mange regnhændelser
Billedet viser Dannozzles grave- og vandfangsklapper ved Ellebækken, Køge Bugt. Her har Klar forsyning monteret to grave- og vandfangsklapper, for at klimatilpasse to udløb. Kontraklapperne er monteret for at sikre, at havvand ikke kan løbe tilbage i Ellebækken i forbindelse med havvandstigninger. Kontraklapperne sikrer at regnvandet fra Køge by kan løbe gennem lagunen ved forhøjet vandstand i Køge bugt.
I forbindelse med klimaugerne ønsker Dannozzle at sætte fokus på nogen af de punkter, hvor vi helt sikkert kan foretage forbedringer samt præsentere de punkter, hvor forbedringerne er sket. Et af de steder, hvor vi kan fortage forbedringer, er vores udløb til regnvand, som hver dag bliver overbebyrdet af de mange regnhændelser, der sker hyppigere. Der er mange løsninger på, hvordan man kan komme problemerne til livs. En af dem er at sikre, at vandet har fri passage gennem rørene, så netop vandet kan komme væk fra byerne og udledt de steder, hvor det er meningen.
Ved arrangementet vil Dannozzle præsentere flere løsninger og referencer fra steder hvor problemerne er blevet løst ved hjælp af forskellige kontraklap- og bygværksløsninger. Endvidere vil vi fortælle om, hvordan man kan håndterer vandstigninger, og hvordan stigningerne kan reguleres ved hjælp af Dannozzles grave- og vandfangsklapper. Dette har for eksempel været løsningen for Klar Forsyning ved Køge Bugt.
Sidst - men ikke mindst - vil vi meget gerne høre, hvad I har af problemer, så vi hver især kan hjælpe hinanden.
- Det er trods alt et sammenspil mellem os alle at få klimasikret vore regnvandsudløb