Åbning af Klima Rebild 2020 på Støvring Kraftvarmeværk

Lørdag d. 19. september åbner Støvring Kraftvarmeværk dørene og byder velkommen til Klima Rebild 2020!

Støvring Kraftvarmeværk fik i 2019 designet og opført Danmarks største eldrevne luft til vand varmepumpe. Denne beslutning blev taget ud fra regeringens udmelding om at værkerne inden 2030 skal sikre sig en grøn og bæredygtig varmeforsyning. En ting mere gjorde byggeriet nødvendig – nemlig at Støvring by er vokset så meget, at mere varmeeffekt til en konkurrencedygtig pris var nødvendig.

Den eldrevne varmepumpe sikrer en CO2 reduktionen på op til 75%. Dette er væsentlig for at sikre kommende udvidelser af fjernvarmen. I nye udstykninger vurderer kommende bygherrer nøje på, hvilken opvarmningsform som er den mest miljørigtige. Kan Støvring Kraftvarmeværk ikke levere CO2 neutral varme, så vælges der en anden opvarmningsform end fjernvarme. 

Støvring Kraftvarmeværk har allerede nu haft en del driftstimer på varmepumpen. Erfaringer viser at varmeværkerne kan anvende overskuds el fra vindmøllerne og omsætte denne til varme til forbrugerne – eller alternativ, gemme energien i akkumuleringstanken til senere anvendelse. Varmepumpen er med til, at sikre byens forbrugere en fornuftig og konkurrencedygtig varmepris.

Program:

kl. 10.00 

  • ”Dørene åbnes”

Kl. 10.00 – 10.45

  • Bestyrelsesformand Søren Kjær, Støvring Kraftvarmeværk byder alle velkommen. Fortæller kort om opførelsen af varmepumpen/byggeriet.
  • Åbning af Klima Rebild v/ Borgmester Leon Sebbelin
  • Overrækkelse af Moder Jord – Klima Rebilds anerkendelse til virksomheder, som gør en særlig klimaindsats v/ Leon Sebbelin og kunstner Michael Sasserson
  • Dansk Fjernvarme har ordet.

Kl. 10.45 – 15.15

  • Pølsevognen åbner, der serveres pølser og vand.
  • Mulighed for rundvisning på Kraftvarmeværket
  • Tryllekunster underholder løbende (11.00 – 13.00)
  • Musikalsk indslag med MARIMBAS -slagtøjs elever fra Rebild Kulturskole under ledelse af Morten Fabricius

Kl. 12.45

  • Karensmindeskolen samt Bavnebakkeskolen afslører to fine malerier som er levet ifm. opførelsen af den eldrevne varmepumpe.