Skraldeevent på Støvring Bytorv

Eventen ”Kend dit skrald” med fokus på madspild byder på smagsprøver, skraldesange, skraldekunst og mulighed for at se sorteringsbillen.

Chefkokken fra Comwell Thomas Mathiesen byder på smagsprøver lavet af råvarer, der i de fleste hjem ender i skraldespanden.

Affaldskontoret vil informere om madspild og komme med råd til, hvordan det kan minimeres.

50-60 børn fra Kulturskolen i Skørping optræder med sange og instrumenter lavet af genbrugsmaterialer og udstiller skraldekunst.

I Sorteringsbillen, en affaldsbus fra Hjørring, kan man få inspiration til indendørs sorteringsløsninger og mere viden om madspild.